Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældresamarbejde

Forældresamarbejde
I Aktivarius har vi et rigtig godt samarbejde med forældrene. Vi sørger for konstant, at holde jer opdateret om vores hverdag med billeder og fortællinger. Ligesom vi altid er parat til at fortælle om Jeres barns dag, og drøfte stort og småt. Vi synes det er vigtigt at vi får sagt godmorgen og farvel til jer og jeres barn, hver dag – og at vi informeres om eventuelle aktuelle forhold, som vi skal tage hensyn til. Så dagen får en god start og afslutning. 

Vi holder altid en opstartssamtale, når jeres barn starter, og efter 4-6 måneder indkalder vi igen til en samtale om hvordan I har oplevet opstarten. Vi sørger også for at holde en samtale med jer forud for jeres barns skoletid, så I ved hvordan I bedst kan forberede Jeres barn til skolestart. 

Hvis I eller vi synes der er brug for en samtale om jeres barns udvikling og trivsel – så finder vi hurtig en tid, og har også mulighed for at invitere en psykolog, logopæd eller socialrådgiver med. I vores årshjul kan I se nogen af de sociale arrangementer, som vi har I løbet af året – og hvor det er glædeligt at se jer komme og opleve jeres barns institution. 
Du kan finde vores Årshjul, ved at klikke på dette link.